Velkommen til Midtjysk Julecup
Midtjysk Julecup er for 51. gang klar til at give jer en uforglemmelig håndboldoplevelse mellem jul og nytår – med et håndboldprogram på et højt sportsligt niveau. 200 hjælpere står atter på spring for at sikre jer de bedst mulige rammer omkring stævnet – et topstævne både på og uden for banen!
Vi gentager succesen med at tilbyde U17 rækker og generelt holde antallet af deltagende hold på samme niveau som i 2023. I 2024 bliver Midtjysk Julecup derfor rækkerne U11 til U17 fordelt på ca. 100 hold.
Der bliver igen i 2024 ikke serveret aftensmad på ankomstdagen den 27/12. Der bliver sendt mail til den ansvarlige i klubben med en rabatkode til en samarbejdspartner i Ikast, når aftalen er endeligt på plads.
Turneringen begynder den 28/12, og kampene foregår i syv haller fordelt i Bording og Ikast. Alle haller er placeret indenfor ca. 10 km fra indkvarteringsstederne.
Afslutningen foregår den 30/12, hvor de ca. 1.200 deltagere danner en festlig ramme om hele finale-arrangementet i Sportscenter Ikast.
Vi glæder os til at se jer til nogle farverige og festlige dage med håndbold som samlingspunkt.
Med sportslige hilsener
Bording KFUM og Midtjysk Julecup